blank

Logo of Camischa's cattery

Om Camischa
Læs om burmeseren
Læs om abyssinieren
Se vores killinger!
Mød vores katte
Masser af links!
Sæt dit poteaftryk i gæstebogen - tak!
Diverse - tja, lidt af hvert!
Send os en e-mail
Retur til forsiden

chart.dk

Det hele startede med, at vi i mit barndomshjem fik en burmeser - en lilla han (som blev kastreret) ved navn Taj Mahals Amadeus. Dusse, som jeg kaldte ham, var en umådelig dejlig kat, som hele familien knyttede sig stærkt til - da jeg flyttede hjemmefra og min mor blev alene, valgte hun imidlertid at omplacere Dusse hos et ældre ægtepar, som også fik en killing samtidig - de to katte var uadskillelige - lige indtil Dusse blev kørt over...

Senere, i maj 1992, købte jeg så min første burmeser, en chokolade han, som hed Ganja's Kasjan, kaldet Bisse eller Bisse-mis til daglig. Ret hurtigt gik det op for os, at det ville være rigtig godt at have to af disse skønne katte, så der gik kun ca. et halvt år før Dizzy flyttede ind. Bissen blev aflivet 7 år gammel på grund af sygdom - han er stadig højt elsket og savnet...

Endnu et år senere, i 1993, efter vi var begyndt at udstille og var blevet temmelig "bidt af det", besluttede vi at få endnu en kat - denne gang en hunkat, for killinger ville vi jo ikke helt afvise... Og dermed flyttede Pencena Olivia, bruntortie hunkat, ind - i 1994 fik vi vores stamnavn - og vores opdræt startede med vores "A-kuld", som blev født den 12. februar 1995!

Gennem tiden er der kommet flere katte til, men da det er begrænset hvor mange katte man kan have sammen i en lejlighed, har vi også måttet omplacere nogle af vores voksne katte. Det er sjovt at se, hvordan en kat, som måske har ligget midt i hierarkiet blandt vores katte, blomstrer helt op og overtager "den daglige ledelse", når den flytter ud sammen med fx en killing - vi er ikke i tvivl om, at vi gør det bedste for vores katte, når vi vælger at finde dem et nyt hjem, selvom det bestemt ikke er let for os!

Senest er flokken udvidet et par dejlige abyssiniere - disse elegante og smukke katte har jeg altid været betaget af - som heldigvis går fint i spænd med burmeserne på trods af deres, til tider, noget forskellige "livssyn". Vi har desværre måttet omplacere vores første aby - Loppen - da hun syntes der var lige rigelig mange katte at konkurrere med hos os, så hun er nu blevet ene-kat hos Mona og Ole, hvor hun bliver forkælet ud over alle grænser :-) Vi har nu Loppens datter, Mary, og barnebarn, Blackie.

Vi er også flyttet i hus (i juli 2003) fra vores ellers dejlige lejlighed på Østerbro, og derfor har vi plads til lidt flere katte nu - men der skal jo stadig være tid til kæl til alle, så der er naturligvis stadig grænser for, hvor mange katte man kan have - selvom pladsen er udvidet. Flytningen har også betydet, at vi nu har fået have - og den skulle selvfølgelig indhegnes, så kattene kan komme ud og nyde det gode vejr sammen med os (når det altså bliver godt vejr...). Vi har taget lidt billeder fra den allerførste gang vi havde katte med i haven - se dem her.

Vi er medlemmer af Racekatten, BB-klubben og SUA - som er hhv. en hovedklub, hvor man skal være medlem for at registrere sine killinger, udstille mv. og 2 specialklubber for hhv. burmeser og abyssinier, så vi kan holde os opdaterede om seneste nyt i vores racer.

Med venlig hilsen
Camilla Scharff & Bent Nielsen